SKAT København indtog Rådhuspladsen torsdag den 8. oktober. Eventen var en del af den kommunikationsstrategi som på landsplan skulle understøtte SKATs image og skabe øget positiv opmærksomhed på hvad skattekronerne/fælleskassen går til.
23 udstillere var med til på en frisk og imødekommende facon at synliggøre vores velfærdsgoder. Der var bl.a. politimotorcykler, en brandbil, en børnehave på skattejagt, en tandlægebus, en asfaltbil, en snerydder osv.
SKATs udstilling viste også, hvad de specielt gør mod snyd. Der var narko- og pengehunde på arbejde, beslaglagte varer og en bil, piratkopier af mærkevarer og medicin samt en mægtig containerscanner.
WishBone var rådgivere i forløbet og med til at sikre de bedste betingelser for helhedsoplevelsen og formidlingen af det overordnet budskab. Vi stod for udvikling af plantegning samt getinplan for samtlige udstillere. Vi var projektledere/afviklere på selve dagen herunder under opsætning og nedtagning.